Topbillede med græs gif

Åben Rådgivning

Er du bekymret for dit barns udvikling? Er dit barn mellem 0-18 år, og bor du i Furesø Kommune?

Så tilbyder vi i Furesø Familiehus en gratis, rådgivende samtale.

Alle kan komme i en situation, hvor man føler sig i tvivl og er bekymret og derfor har brug for at se på sin situation på en ny måde. 

  • Måske trives dit barn ikke i skolen, institutionen eller i hjemmet? 
  • Måske oplever du udfordringer i forhold til opdragelse eller i din rolle som forældre? 
  • Måske reagerer dit barn kraftigt i forbindelse med forandringer i familielivet fx skilsmisse, sygdom, konflikter eller vold i familien?

Du kan henvende dig anonymt, og vi har tavshedspligt med de undtagelser, der fremgår af lovgivningen.

Vi tilbyder en samtale, hvor vi kan hjælpe dig med at få mere klarhed over situationen og hvilken konkret hjælp du har brug for. Vi kan give råd og vejledning - eller rådgive dig om, hvor du kan søge yderligere vejledning og støtte.

For at kunne rådgive dig bedst muligt, bedes du sende en mail til vores sikre postkasse: ar@furesoe.dk med en kort beskrivelse af dine bekymringer, og hvad du ønsker hjælp til - samt hvad der hidtil er forsøgt for at afhjælpe problemet. Har du fx søgt hjælp andre steder?

Vi vil herefter kontakte dig hurtigst muligt. Ønsker du at vi kontakter dig pr. telefon, så skriv dit nummer i mailen.

 


Sidst opdateret 04. oktober 2017

» Kontakt

Furesø Familiehus

Stavnsholtvej 168
3520 Farum

Find os på Krak


Tlf.: 7235 7900

Åbningstider:

Mandag- fredag 9-14